Daily Archives: 2011/01/14

Fortællere og copyright I

Vad har en muntlig berättare rätt att återberätta? Vad är förbjudet? Var går gränserna? Sådana frågor har emellanåt ställts på e-postlistan i samband med efterlysningar av historier. Vi är glada att kunna presentera ett första svar av Susie Haxthausen.

Som fortællere skal vi huske, at reglerne for ophavsret også gælder den mundtlige fortælling, hvad enten ophavsmanden/kvinden er forfatter eller mundtlig historiedigter. Hvad vi fortæller vores børn som godnathistorie, eller vores venner ved middagsbordet, kommer ikke andre ved, men hvis der er tale om en større forsamling, eller vi fortæller offentligt, skal vi have tilladelse til at bruge andres historier. Ellers regnes det for tyveri. Og det er ikke nok at een fortæller har fået lov, alle som vil fortælle historien skal have særskilt tilladelse.

Det med at lave om og «gøre historien til sin egen» må man heller ikke uden tilladelse. Det regnes for plagiat og/eller tyveri. Ophavsretten gælder i Danmark i 70 år efter digterens død, hvor man så skal søge om tilladelse hos dem, som har arvet ophavsretten. Først efter 70 år har man lov til at bruge et værk frit, men man har stadigvæk en moralsk forpligtelse til at oplyse digterens navn og navnet på det oprindelige værk.

Jeg tror der er bred enighed om, at vi fortællere ikke stjæler hinandens historier eller nye idéer, selv om det kan være fristende. Vi skal spørge om lov, og vi skal aftale betingelserne. Det føles sjældent selvfølgeligt at oplyse publikum om, hvor en historie kommer fra, men hvis digteren forlanger det, så skal vi altså. Vi har det meget forskelligt; nogle er bare lykkelige og stolte over at deres historier bliver fortalt videre, andre føler sig alvorligt berøvet, hvis de ikke er blevet spurgt. Så: Vi skal spørge! Både af juridiske og etisk-kollegiale grunde.

Nogen gange er det svært at finde oprindelsen til en historie, som er gået fra mund til mund. Vi har pligt til at prøve at spore den, før vi fortæller historien videre.

Alt dette lyder firkantet og er besværligt at huske på, men efterhånden som vi bliver flere og flere professionelle fortællere, er det vigtigt at alle kender reglerne, og at vi er enige om de regler, som skal gælde særligt for fortællere.

Derfor dette. Kommentarer modtages meget gerne.

Susie