Dengang Freyja var Odins elskerinde

Av: Freya Hvaste

Det var dengang Freyja var Odins elskerinde.

En dag hun gik tur, så hun en stor sten der stod åben. Inden i stenen kunne hun se fire dværge, Alfrik, Dvalin, Berling og Grer, som stod og smedede en guldhalsring. De var næsten færdige med arbejdet, og Freyja fik lyst til smykket. Dværgene fik også lyst til Freyja. Hun spurgte, hvad det skulle koste. Det smykke havde en helt utrolig udstråling. Sligt er naturligvis ikke almindeligt guldsmedearbejde. Men dværge er jo heller ikke mennesker. De er nærmere på bjergene og materien, de er så at sige forbundet direkte med alle tænkelige materialer, og nok er de nogle små knortede gnomer, men som håndværkere er de guddommelige. Der er mange eksempler på deres magiske værker, Brisingamén er et af dem.



Dværgene ville ikke sælge smykket for anden pris end hendes kærlighed. Og det der med at være en god håndværker, at evne en særlig kunst, det er der også potens i, og Freya, kærlighedens, magiens og kunsthåndværkets gudinde havde sans for sligt. Så hun slog til. Hun tilbragte en nat med hver af de fire dværge og fik derefter smykket. Det var så den handel, og så gik hun hjem. Men Loki opdagede straks smykket og ved hjælp af nogle hurtige forespørgsler indenfor hans netværk, fik han luret sig til, hvordan hun havde skaffet sig det. Det fortalte han Odin. Odin befalede ham at hente smykket. Loki kviede sig svært og sagde, at ingen kunne komme ind til Freyja, hvis hun ikke selv ville åbne sin dør. Men Odin stod fast ved sin befaling, og Loki drog klynkende af sted, hvad der morede de andre aser. Han kom til Freyjas kammer, men der var låst allevegne. Det var hundekoldt, og hans ben rystede, inden det endnu var lykkedes ham at slippe ind. Endelig forvandlede han sig til en flue og surrede omkring ved alle slåer og fuger, men fandt alt tæt lukket. Da fandt han omsider på taget et hul så stort som et nålestik; dér pressede han sig igennem. Derinde lå Freyja og sov, han kiggede ind i sengen til hende og så, at hun lå med smykket om halsen og med låsen under sig. Han skabte sig om til en loppe og stak hende på kinden, så hun vågnede og vendte sig, men faldt atter snart i søvn. Nu var låsen kommen opad, Loki påtog sig da sin egen skikkelse, listede smykket til sig, åbnede døren indefra og forsvandt med smykket, som han overgav til Odin.

Da Freyja vågnede næste morgen, så hun sin dør åben og savnede sit smykke, og hun gættede nu straks, hvorledes dette hang sammen. Hun gik til Odin og foreholdt ham det uværdige i, at han således lod hende bestjæle, og forlangte smykket tilbage.

Odin svarede, at hun kun skulle få det igen, hvis lovede for fremtiden aldrig at gå i seng med mænd der var hende for små, men kun med fuldvoksne mænd.

Oprindelige slutning:

Men Odin svarede, at hun aldrig skulle få det mere, hvis hun ikke kunne ophidse to konger imod hinanden, så de kom til at føre en krig, der ville vare til verdens sidste stund. Det lovede Freyja at ordne, fik sit smykke og forårsagede hjadningernes kamp.

Hjadningenes kamp

Den konge som hed Hågni, havde en datter Hild. Hende to g kong Hedin i hærfang. Da var kong Hågni rejst til kongestævne. Men da han spurgte, at der var hærget i hans rige og at hans datter var røvet, drog han ud med sin hær for at søge Hedin. han forfulgte ham til Norge og videre til Orkneyøerne. Der fandt han ham på øen Ha (Hoy). Hild gik hen og mødte sin far. Hun bød ham et halssmykke fra Hedin som forlig, men han ville ikke lade sig forlige. Kongerne og deres hære gjorde sig rede til slag. Atter henvendte Hedin sig til Hågni og tilbød ham forlig og meget guld i bøder. Hågni svarede: Det er forsent, du byder dette og begærer forlig, thi nu har jeg draget sværdet Dainslejf, som dværgene dannede, og som skal fælde en mand, hver gang det blottes; det standses aldrig i i hugget, og det sår, det skærer, gror aldrig sammen mer. – Hedin sagde: Du praler af sværdet, men ikke af sejren. Det sværd kalder jeg godt, som er sin herre tro. – Da begyndte de den kamp, som kaldes hjadninge-krig, og den kæmpedes hele dagen, men om aftenen gik kongerne til deres skibe. Om natten gik Hild til valpladsen og vakte ved trolddom alle de døde op. Næste dag gik kongerne igen til slagmarken og stredes, og med dem alle, der faldt dagen før. Denne kamp fortsatte dag efter dag således, at alle de, der faldt, og alle våben, som lå på slagmarken, og alle rustningerne blev til sten, men når det dagedes, stod alle døde mænd op og stredes, og alle våben var atter brugbare. Det siges i kvad, at alle hjadningerne skal blive således ved til Ragnaråk.

One response to “Dengang Freyja var Odins elskerinde

  1. Har letat lite efter historien om Freja och Svipdag, som Oden förvandlar till en drake. Det verkar finnas lite förvirrande spår i olika källor. Håll med om att det är en dramatisk bild! Men är det värt att försöka få ordning på den berättelsen?

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s