Kommentarer till historierna finns och lämnas på Heidi Dahlsveens blogg
Den här bilden behöll hon, ett soligt och kakdoftande minne av badutflykt med mostrarna. Det kändes trevligt att tänka på. Det var från sommaren efteråt när alla skulle trösta henne. Anade någon fler något, då, eller var det bara han? Det där andra fotografiet hade hon eldat upp så fort hon hittade det, det när de skulle ut på sin sista skidtur tillsammans. Bilden före. Och så var det den som inte gick att elda upp, som fastnat i hennes huvud och kanske fanns som ett foto i den där kommissariens mapp också, den som han brukade titta i när han frågade och frågade tills det värkte i öronen. Bilden av staven som stack ut ur storasysters hals medan den vita snön färgades röd. Men han hade haft en snäll röst och hämtade mera saft så fort hon bad. Synd att hon skulle behöva döda honom också.
Ulf Ärnström
Hun mærkede et lille sug i maven, da hun kiggede ud ad vinduet. Byens fruer mødtes sædvanligvis hver torsdag formiddag i hendes stuer, men i denne uge havde de besluttet sig for at lave en lille udflugt til søen. Helt ekstraordinært og uden at spørge hende først.
– Vejret er så dejligt, vi trænger til lidt luft, havde Laura sagt i telefonen.
– Jamen vi skal jo være færdige med puderne til basaren, havde hun svaret. Hun vidste, at hun aldrig ville kunne tage med på sådan en udflugt. Søen lå jo lige i hendes egen baghave. Og hvad ville hendes mand ikke tænke. Som præstefrue var der visse ting, man bare ikke gjorde i den lille landsby. Udflugt til sin egen baghave var én af dem.
Nu sad de der med bare arme og lod sig udsætte for solens stråler. Hun kunne ellers godt lide at være sammen med damerne, men hun brød sig ikke om den nye tilbøjelighed med at sidde i solen med blottet hud. Hun smilede for sig selv. Hendes mand elskede at stryge sine bløde hænder hen over hendes hvide hud. Det havde han sagt tll hende forleden.
Hun sukkede, kiggede på dem en sidste gang og satte sig ved symaskinen, tog noget stof frem og begyndte at sy.
– Nå, men jeg må jeg jo selv sy de puder. Det går nok alligevel også hurtigere uden al den snak.
Marianne Christensen
Den feterte maleren Edard Munch var ofte ute i naturen for å fange inspirasjon og stemninger med sitt kamera for sine malerier. En sommerdag kom han over et perfekt tema for et bilde. Tre godt voksne kvinner sat ved et vann med sine sysler. To holdt på med sitt håndarbeide, en viste interesse for hva som foregikk ute i verden ved å studere en avis. Omgivelsene var også perfekte i sin nasjonalromantiske ånd. Vannet som lå stille og speilet de omkringliggende trærne og slapp fram akkurat nok lys til å gi den trolske stemningen han var ute etter. Kuene på engen i bakgrunnen som gresset uten bekymring, like avslappet som kvinnene i forgrunnen. Balansen i bildert var som en drøm for en malers øye.
Han knipset bilde og så allerede det ferdige maleriet i hodet.
På veien hjem traff han tre unge piker på en bro…
Hans Petter Meirik
På familiens årlige skovtur sad tanterne altid for sig selv og nørklede. Idylisk ser det ud på billedet, og på denne måde vil jeg da også helst mindes min barndoms skønne skovture.
Men lige efter fotografen havde klikket gik køerne amok.
De blev overfaldet af en flok lystne dræberbier, og samtlige køer kastede ned i vandet, svømmede over på den anden bred, klatrede i land og bissede af sted – med kurs mod skovturen.
Forbløffende nok. Da køerne var løbet forbi sad de tre tanter i hver sit træ og de havde fået deres håndarbejde med.
Alt maden var trampet ned.
Tante Sofi klatrede ned fra sit træ, greb ned i sin sykurv og fandt et gevær frem.
Bøfferne blev stegt over en sagte ild, og det blev en pragtfuld aften hvor tanterne førte an i fællessangen.
Annemarie Krarup
Cafe Ratatosk 