Krop, kropp, kropp

Hei Ratatoskere
Jeg søker etter historier som har med kropp / kroppsdeler / usårbarhet / sykdom å gjøre… Tenker på fortellinger som Akilles hæl / Balder eller han som hadde et horn i pannen og blir kvitt det (mens en annen får hornet hans i steden slik at han har to…) Veldig glad for innspill!
Hilsen Ragnhild Mörch

Uomo Vitruviano (c:a 1487) av Leonardo da Vinci

Horn i pannen finnes i Banantreet (Hambro/Eskild)

En af mine favorithistorier hedder «Det smukkeste hjerte» – den findes i bogen «Den første natten» af Hilde Eskild & Benedikte Hambro.
Venlig hilsen. Vibeke, Randers. DK

Afiong og Kraniet

Effiong kom fra byen Cobham. Han havde en meget smuk datter, hvis navn var Afiong. Alle landets mænd, ville giftes med hende for hendes utrolige skønhed, men hun nægtede alle tilbud om bryllup, selvom hendes forældre flere gange pressede på, når der kom en passende frier.Hun sagde at hun kun ville gifte sig med den smukkeste i landet, men han skulle være ung og stærk, og i stand til at elske hende oprigtigt.

De fleste af de mænd, som hendes forældre ville have hende til at gifte sig med, var gamle og grimme, selvom de var meget rige. Så pigen blev ved med at nægte at gifte sig, og det ærgrede hendes forældre meget.

Kraniet levede i åndeverden og havde hørt om denne skønne jomfru og følte at hun var lige netop den kvinde han ønskede sig. Han gik derfor til sine venner for at låne. Han gik til den første og af ham lånte han et smukt hoved med gode træk. Den næste lånte ham sin krop, en eightpack af den bedste skuffe. En tredje lånte ham sine stærke arme med både bi-tri-og quatroceps som en græsk gud. En fjerde igen lånte ham sine lange spændstige ben. Endelig var han komplet, et smukt eksemplar af manddom.

Han forlod åndeverden og tog til Cobham, hvor han mødte Afiong og han beundrede hende meget. Afiong mødte Kraniet på markedet og ligeså snart hun så al hans lånte skønhed, faldt hun for ham og inviterede ham med hjem. Kraniet var begejstret og gik naturligvis med. Da de ankom præsenterede Afiong ham for forældrene. Han spurgte med det samme om deres datters hånd. Det var forældrene ikke meget for, for de ville ikke have at hun giftede sig med en fremmed, men til sidst indvilligede de alligevel.

Kraniet levede med Afiong to dage i hendes forældres hus, så sagde han at han ville tage sin brud med til sit eget land, som lå langt væk. Afiong sagde øjeblikkeligt ja, for han var så smuk en mand. Hendes forældre forsøgte at overtalte hende til ikke at tage med. Men hun var stædig og egenrådig. Hun havde besluttet sig og de drog af sted.

Da der var gået et par dage, gik faren til en heksedoktor, for at rådspørge ham. Heksedoktoren kastede nogle støvede knogler på jorden og han så at faderens svigersøn tilhørte åndeverdenen. Afiong ville helt sikkert blive dræbt. Derfor sørgede familien over hendes død.

Efter at have vandret i mange dage, krydsede Afiong og Kraniet grænsen mellem menneskenes verden og åndernes verden. Så snart de satte fod i åndeverden kom en af Kraniets venner til dem. Han krævede sine ben tilbage. Den næste kom og tog sine arme retur. Den tredje hentede sin krop med eightpacken og til sidst kom ham som ejede hovedet. Inden for få minutter lå Kraniet på jorden i al sin naturlige grimhed. Afiong var forfærdet og skreg højt at hun ville tilbage til sin egen verden og sine forældre. Det ville Kraniet ikke tillade og han beordrede hende at følge med ham til hans hjem. Kraniet rullede hen af jorden og pigen fulgte efter.

Da de kom til Kraniets hjem mødte Afiong hans ældgamle mor, som ikke længere kunne arbejde. Hun kunne kun krybe omkring, på sine krogede betændte ben. Afiong gjorde sit bedst for at hjælpe hende. Hun lavede mad, hentede vand og brænde til den ældgamle kone. Den gamle skabning var meget taknemlig for disse gerninger og hun blev snart glad for Afiong.

En dag fortalte den ældgamle kone Afiong, at hun frygtede for hendes liv. I åndeverdenen var der mange kannibaler og når de hørte at der var et menneske i deres verden, ville de komme og dræbe Afiong og æde hende til safterne løb ned af deres kinder.

Kraniets mor gemte Afiong, fordi hun havde hjulpet hende så meget. Hun sagde at hun ville sende Afiong tilbage til hendes egen verden så hurtigt som muligt.

Så sendte den gamle kone bud efter edderkoppen, som var en eminent frisør. Hun fik ham til at sætte det mest moderne hår på Afiong. Så påkaldte Kraniets mor vindene, så de kunne bringe Afiong hjem.

Først kom der en voldsom tornado, med torden lyn og regn, men den sendte hun bort igen. Den næste vind var en varm brise. Hun bad brisen om at bære Afiong hjem til hendes familie, hvorefter hun tog afsked med hende.

Kort tid efter satte brisen Afiong ned udenfor hendes hjem og forlod hende. Da forældrene så deres datter blev de meget glade. De havde i flere måneder sørget over tabet af hende. Faderen bredte bløde dyreskind ud på jorden, så hun kunne gå direkte ind i huset uden at få skidt på fødderne. Afiong gik ind i huset. Faderen sendte bud efter hendes veninder. De kom og gjorde hende selskab og sammen dansede de, festede og dansede i otte dage og nætter.

Da festlighederne var overstået gik faderen til byens øverste og fortalte hvad der var sket. Den øverste sørgede for at forældre aldrig mere måtte lade deres døtre gifte sig med fremmede, som kom fra fjerne lande.

Bedste hilsner

A.E. Poe fortæller dels om Berenices tænder og i en anden historie om hhv. et øje og om et hjerte der sladrede.
Bjørn Bensby

Historien om Skeletkvinden, der får sunget kød på kroppen.
Med venlig hilsen. Lena Bjørn

Ja skelettkvinnan måste ju passa temat! Jag har en absurd bild i huvudet av hur skelettet biter sig fast i kanoten, vägrar släppa taget och släpas med in i huset. När Ganesha får ett elefanthuvud är väl kanske lite längre från temat. Och så finns det historier om när kroppsdelarna grälar om vem som är viktigast, och tungan vinner. Om jag inte minns fel genom att först få kroppen att bli dödsdömd och sen prata sig ur knipan.
Ulf Ä

En variant av hvilken kroppsdel som var viktigst og at rumpa vant. Fortelles av Heidi Dahlsveen
Beate Eiklid

Så finns det den där äckliga om de tre läkarna. De skar ut var sin del ur sina egna kroppar o lämnade dem i en skål. Någon åt upp det hela o ersatte det med djurdelar. Är det någon som minns?
Monika i Korpalycke

Svar: Finns i min bok Småländska sagor.
Per Gustavsson

Kan ni höra de hasande stegen, den dramatiska musiken och känna den kalla doften från kyrkogården …

Är baron Frankenstein motsatsen till styckmördare? Men nog handlar denna klassiker om kroppsdelar och osårbarhet!
Mvh, Ulf Ä

Får några år sedan på Ljungby berättarfestival berättade Heather Forest en fin berättelse om hur gud planterade massa kroppsdelar i sin trädgård. Han bad dem leva i fred och harmoni men de klarade inte av uppgiften, då satte han ihop dem till en kropp. Och Nancy Mellon har väl skrivit en hel bok om berättelser kopplat till olika kroppsdelar?
Kiriaki

• Prometheus der som straf for at give menneskene ilden blev lænket til en klippe. Hver dag kom en ørn og spiste hans lever som hver nat skabtes igen.
• Kannibalkvinderne som havde tænder i kussen (indianerhistorie)
• Pinocchios næse
• Kyklopens øje
• Samsons hår
• Filoktets fod som blev bidt af en slange
• Eventyret om et-øje, to-øje og tre-øje (Grimm) (/)
• Tungekød. En historie Katrine Faber fortæller.
• Medusas slangehår
• Graierne. Tre gamle kællinger som tilsammen havde et øje og en tand. Begge dele blev engang røvet fra dem af Persues.

Kh. Annemarie

Det gode menneske Kvaser blev skabt af et karfuld spytklatter.
Kh Jan Cirkola

Verdens skabelse i nordisk mytologi er fyldt med menneske-kroppe:

Fra WIKIPEDIA:
I urtidsdagene før der endnu var nogen jord eller nogen himmel fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap. Mod nord var det kolde Niflheim og mod syd det brændende varme Muspelheim med Surt som hersker – Surt som til Ragnarok skal få Bifrost til at bryde sammen og sætte verden i flammer.
Der skete så det at varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen i Neflheim og i midten, i ginnungagap dannedes levende dråber, som tog menneskelig skikkelse og således blev urjætten Ymer til. Fra Ymers sved fra hans højre armhule voksede der en mand og en kvinde frem – hans højre fod avlede en søn med hans venstre, og fra dem kom en så rig yngel at verden snart var fyldt med grumme jætter.
Dråberne fra Niflheim faldt stadig og heraf dannedes urkoen Audhumla af hvis yver Ymer diede. Koen slikkede på sin saltsten (hvor den kommer fra vides ikke) og i løbet af tre dage voksede en mand frem – han kaldtes Bure. Han fik sønnen Borr, som med jættekvinden Bestla fik Odin, Vile og Ve, som var de tre første aser. Da guderne voksede og blev bevidste om deres kræfter besluttede de at dræbe Ymer. Alt hans æt undtagen Bergelmer og hans kvinde druknede i blodsstrømmen som stod fra han i mange dage, og det er fra dem at al nuværende jætteæt stammer.
Guderne tog da Ymers legeme og kastede det i ginnungagap og af dette formede de jorden. Blodet blev til verdenshavene, kødet til jord og muld, knoglerne til alverden bjerge og fjelde, håret til skovene, tænderne til sandet og hjerneskallen hævede de op som himmelhvælvingen. Herefter satte de dværgene Nordre, Søndre, Østre og Vestre til at holde hvert deres hjørne af denne skal. Gløder fra Muspelheim kastede de op og gjorde til stjerner. De mest glødende stykker fra Muspelheim fik særlige opgaver – det var sol og måne.. (Der er også en version hvor sol og måne er døtre af Mundilfare.. – ved Ragnarok bliver Sol ædt af ulven Skoll mens måne bliver ædt af Hate – deres døtre er dog klar til at fortsætte når verden genopstår).
Yderst i denne verden gjorde de plads til jætterne og kaldte det Jotunheim, men i midten hellige de et område og omgærdede det med Ymers øjenvipper og kaldte det Midgård.
En dag da Odin, Vile og Ve kom gående ad stranden fik de øje på to træstammer og besluttede at se hvem af dem der var den bedste til runetrolddom. Odin formede dem som mennesker og bragte dem liv, Vile gav dem deres førlighed og Ve gav dem deres sanser. Den første mand hed Ask og kvinden hed Embla, og det er fra dem at menneskenes æt stammer.
Da dette var gjort opbyggede guderne deres eget hjem – Asgård og plantede verdenstræet Yggdrasil.

Vh Svend-Erik Engh