Fenrisulven – en hona?

Under ett par dagar i slutet av januari fördes ett spännande samtal i mejlgruppen Ratatosk. Det handlade om hur fritt man kan förhålla sig till gemensamma myter. Den samtalstråden är värd att spridas vidare. Så här är den. God läsning önskar Göran

Love Ersare skrev:
Hejsan. Inför «Myth Off» arbetar jag med berättelsen om Jättinnan Angrbodas tre barn med Loke, Fenrisulven, Midgårdsormen och Hel. För berättelsens skull vill jag kalla dem tre döttrar, men det verkar som om alla mytuttolkare antar att de är manliga monster. Finns det någon som har sett några bevis för eller emot detta? Eller tycker ni att jag i min konstnärliga frihet kan bestämma deras kön som kvinnligt för den snygga treenigheten med tre döttrar? Vad har de för kön då ni berättar om dem?
Med vänlig hälsning, Love Ersare

H.P. Meyrik kommenterade:
Dette var da veldig spennende! Personlig har jeg i mitt merkelige kjønnsoppdratte mønster tatt for gitt at Fenrisulven var av hankjønn, Hel som kvinne og Midgardsormen som rett og slett kjønnsløs!! Nå må jeg revurdere dette! Bra Love.  Så jeg kan ikke hjelpe deg, men takk for utfordringen !
MVH, H.P.

Anne Marie Krarup kommenterade:
Hel er en dødsgudinde og altså en kvinde. Og Fenris og Midgårdormen kan ikke være kvinder, det synes jeg ikke går. De er temmelig maskuline i hele deres fremfærd 😉
I den store danske encyklopædi står der: Midgårdsormen, i nordisk mytologi et søuhyre, der ligger på bunden af verdenshavet omkring hele Jorden, så den bider sig selv i halen. Den opfattes som søn af Loke og jættekvinden Angerboda og bror til Fenrisulven og Hel. Fenrisulven, Fenrir, i nordisk mytologi nævnt som søn af Loke. Hel, der er datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Der findes en vidunderlig dansk fortolkning af myterne skrevet af vores store forfatter Villy Sørensen: «Ragnarok: En gudefortælling». Den tror jeg du ville finde inspirerende. Her er Loke knap så firkantet entydig som han ellers fremstilles. Men kønnet på Lokes yngel er stadig en søster og to brødre. Det er i øvrigt sjovt (skoj) at vidunder på svensk betyder uhyre og på dansk betyder noget underbart.
Og så er der lige kommet en ny dansk bog – «I begyndelsen var skriget» – hvor Henning Kure forsøger at anskue vores mytologi fra et førkristent synspunkt. Ud fra en betragtning om at vores kilder (Snorri Sturluson, f.eks.) er «inficeret» af et kristent dualistisk livssyn, som ikke herskede i den førkristne periode. Jeg har lige købt bogen men ikke læste den endnu. Jeg tager den med til Lund, så kan du se i den. Lyt evt. til en udsendelse hvor Henning Kure bliver interviewet her. Men han skriver kun at Hel er en dødsgudinde og ikke noget om kønnet på hendes søskende.
Lyder godt med «Myth Off». Bare jeg kunne være der 🙂

Kh. Annemarie

Hilde Eskild kommenterade:
For et spennende spørsmål!  Jeg er nok enig med de andre. I følge de mytologibøkene jeg har, er Hel dørsrikets blåsvarte herskerinne, og både Fenrisulven og Midtgardsormen er mannlige. Jeg har aldri tenkt på dem som annet, og jeg tror at hvis noen plutselig skulle fortelle meg at det var tre søstre det var snakk om, tror jeg nok at jeg ville reagert og blitt distrahert.
Hilde

Freya Hvaste kommenterade:
Hel er absolut hunkøn. Hun er en version af Freya – liv, død, liv – eller Freya er den friske rødmossede haldel af hende, mens den sorte, rådne er Hel, hel, hel. Midgårdsormen og Fenrisulven er er ikke noget konkret køn på, hvis man går til Snorri Sturlusson.
For mig er det bare helklart, at Fenrisulven er hankøn. Det er vel et han-navn? Det har de hunde, jeg har kendt med navnet, ihvertfald været. Mens Midgårdsormen for mig nærmest er intetkøn/tvekønnet. Interessant spørgsmål, som jeg videresender til en ekspert jeg kender.
Varme vinterhilsner, Freya

Heidi Dahlsveen kommenterade:
Hei Freya, hva er kilden din til at Frøya er en bedre halvdel av Hel????? Det høres merkelig ut, da Frøya, ifølge eldre edda og yngre edda er vanegudinne, mens Hel er datter av Loke (halvt jotne) og Angerbota (jotne). Hun er sånn sett heller ikke gudinne.
Britt-Mari Nässtöm har kanskje en utgreing om det, men da er det vel utfra dyrkelsens brukskontekst????
Hilsen Heidi som ble nyssgjerrig.

Freya Hvaste svarade:
Næ, jeg kan ikke umiddelbart finde den kilde, hvori jeg har læst, at nogen foreslår, at billedet af Hell med den friske og den døde side grundlæggende er den samme gestalt som Freyja. Hun har jo været opfattet og dyrket lidt forskelligt fra dal til dal. At Freyja var både livs- og dødsgudinde kan jeg godt finde quotes på, f.eks.:

• Turville-Petre: Myth and Religion of the North. S. 177.
  «She was not only a fertility goddess, but also one of war and death. It is told in the Grimnismal (str. 14) that she lives in Folkvangr, interpreted as ‘battlefield’. Every day she chooses half of those who fall in battle, while Odin takes the other half. Snorri tells how she rides to battle…
  Freyja is thus the goddess of fertility, birth and death, the ever recurring cycle.
  The name Freyja corresponds with Freyr, and means only ‘Lady’. In other words it is a title and not a name. Freyja had many other names . it implies that Freyja had come to be identified with local goddesses who she resembled too closely to be clearly distinguished.»
• Britt-Mari Näsströms artikkel: Stucken, hängt och drängt. Rituella mönster i norrön litteratur. I bogen Uppsalakulten och Adam av Bremen.
  «Källan där man i divinatorisk syfte dränker människor skulle då i stället vara den plats ur vilken ödesgudinnan själv stiger: komsk Urdr ur brunni (Kormak Ogmundarson, Sigurdardrápa). Vattnet i brunnen ger liksom ödet självt både liv och död, liksom det också var en plats där man kunde förutse framtiden… Urd, brunnens härskarinna, är inte bara besläktad med de gudaväsen som befolkade de heliga sjöarna, men är troligen också en aspekt av Freja i hennes egenskap av dödsgudinna. (Näsström, 1995).»

Kh, Freya

Heidi Dahlsveen svarade:
Aha, jeg forstår, ja dualiteten kjenner jeg til, det finnes jo også «flere dødsriker.»
Takk skal du ha. Heidi

Henning Kure kommenterade:
Hej Freya
… her er et bud: Fenrisulven og Midgårdormen er begge hankønsnavne. Med kunstnerisk frihed kan man jo gøre hvad man vil. Men hvorfor gøre dem til hunkøn? Hvad er idéen? Vil man fortælle myten, eller en anden historie? Og hvorfor så bruge myten, hvis det ikke er den, man er interesseret i? Det kan der være mange gode svar på. 🙂
Noget andet er, om det så er Snorri der har gjort de tre mytologiske væsner til søskende i sit forsøg på at fremstille Loke som en parallel til den kristne Djævel?
At være “far til ulve” ser ud til at være et poetisk udtryk for at fostre drab eller volde død – ikke mytologi. Udtrykket ‘fenrisulve’ findes også i flertal. Fenrir henviser til underverdenen (jf. Friggs Fensale) og ulve symboliserer i reglen drab/død.
Midgårdsormen er måske “jordens kreds”, et udtryk for selve verden? Sammenkædningen kommer af Snorris fortolkning af Ragnarok som en kristen Dommedag, og føres derefter tilbage på en dæmoniseret Loke.
Ifølge kvadet Hyndlas Sang vers 40, “avler Loke ulv (drab/død) med Angrboda (sorg-indbyderen)” – dét er hvad vi (og Snorri) har.
En kvindelig “treenighed” finder vi i de tre norner/turse-møer/jættekvinder i Vølvens Spådom …

Kan noget af dette bruges i jeres sammenhæng?
kh  Henning

PS
Har du set at min bog er udkommet? Du kan se et par anmeldelser via dette link: http://bog.nu/titler/i-begyndelsen-var-skriget-henning-kure